Tærte med broccoli
- specielt til Mary og Arsen

Mary har bedt mig om en opskrift på tærtedej og tærter -her er den:

Tærtedej:
250 g hvedemel
125 g smør ( eller Kærgården)
3 spiseskefulde koldt vand

Melet kommes i en skål og fedtstoffet smuldres ind i det så resultatet ligner revet parmasanost.
Det samles i en lille dynge i bunden af skålen og der laves en fordybning midt i.
Heri kommes det kolde vand. Først 2 skefulde og så forsøger man at samle dejen.
Hvis det virker for tørt tilsættes endnu en skefuld vand.

Dejen skal samles til en smidig og fast klump.

Dejen rulles ud med kagerulle.
Den udrullede dej skæres til så den passer i en tærteform.
Både bund og sider skal fores.

Jeg lader aldrig dejen hvile i køleskab - så bliver den for stiv.



Fyld:
En buket kogt broccoli - ca 250-300 g
2 dl creme fraiche eller piskefløde
2 - 3 æg
Halve valnødder
Små stykker fetaost

Æg og fløde/cremefraiche piskes sammen.
Broccoli plukkes i små buketter og fordeles i formen.
Æggemassen hældes over.
Halve valnødder og fetaost kommes på til slut.

Tærten bages i ca 25 minutter ved 200 grader.