Julefrokoster og mildt duftende, rød perikumsnaps hørte sammen hos mormor og morfar på Romdrupholm. Det var altid Anton selv der lavede snapsen. Om efteråret plukkede han de friske perikum og hængte dem til tørre i spisekammeret, med blomsterhovederne nedad. I begyndelsen af december hældte han en fin mild snaps på dem og når farven var mørk og varm rød så var den færdig. For en sikkerheds skyld foretog han dog altid en prøvesmagning, akkompagneret af sin egen hjemmelagrede kryddersild, inden snapsen kom på klukflaske. Og så var den klar til julebordet.
Opskrift:
En buket perikum.
Anton sagde altid at resultatet blev bedst hvis der var både blomster og knopper i buketten. Buketten kan hænges til tørre, med hovederne nedad, indtil man vil bruge den.
Blomster og knopper klippes forsigtigt af og kommes i en bredhalset flaske - en gammel mælkeflaske er fin.
Krydderurten overhældes med en flaske mild, helst ukrydret, brændevin og trækker til den er smukt mørkerød. Smagen bliver bedst og mest karakteristisk hvis man laver hver portion direkte - og altså ikke laver en stærk ekstrakt, som senere fortyndes.
Når snapsen er færdig sies plantedelene fra ved hjælp af en finmasket si.
Perikumsnaps skal drikkes mens den er nylavet - lagres den bliver farven mere brunlig og smagen mindre karakteristisk.
Anvend så vidt muligt en ukrydret brændevin til at lave kryddersnapsen med - for eksempel den svenske 'Renat' (40%). De fleste danske snapse er krydret med kommen - og det kan man smage.
