Det var sommer, Anne Mette var på ferie hos os nogle dage, børnene var små og vores mænd - hvor mon de egentlig var?
Om aftnerne sad vi piger på gårdspladsen og nød lunheden og ungerne der legede og hinandens nærvær.
Og når rollingerne var puttet i seng hentede jeg min hjemmelavede solbærsnaps. Den dufter af sol. Den smager sødt og syndigt. Og bare det at skrive opskriften ned får min krop til at huske: Sværme af fredelige hanmyg i modlyset fra solen - bløde, varme barnearme om halsen - lugten af hud der har været i solen hele dagen - Nordstjernen i mellemrummet mellem lade- og hønsehusgavl.
Opskriften på solbærdrikken er enkel:
En gammeldags mælkeflaske proppes med modne solbær - helt derop til hvor flaskehalsen snævrer ind.
Der hældes melis i, så det står ca. 5 - 6 cm op fra bunden. Og nu fyldes flasken med en snaps af den blide slags - uden kommen eller andre stærke krydderier.
Blandingen trækker en uges tid, rystes iblandt så sukkeret opløses - og så kan den drikkes.
