Der er flere stier som fører op til Triglav.

Alle stier er godt markerede og sikrede med wire, spir og jernbøjler.

De, som kender området godt, betragter de nordlige tilgange som de mest vanskelige og krævende. Prag-stien skulle være den letteste af stierne nordfra. Den såkaldte Tominskova rute siges at være en mere vanskelig type. Pleminice ruten siges at være barskest. Den er temmelig stejl og udsat. Og den kræver stabilt vejr.

Ruterne sydfra skulle være lettest. Vi gik sydfra med start ved Rudno Polje, derfra østpå mod Vodnikov Dom, hvor vi holdt frokosthvil. Ved Vodnikov Dom deler stien sig i tre. Vi valgte den mest nordlige og fortsatte herfra til Triglavski Dom hvor vi havde vores første overnatning.

Næste dag gik de, som havde lyst, de sidste 350 m helt op til toppen af Triglav. 

Efter frokost fortsatte alle sydpå mod Dom Planika, herfra videre til Trzaska Koca hvor vi overnattede. Dagen efter gik vi ad den geologiske vandrerute gennem den grønne dal nord for Velska Dolina, tilbage til Vodnikov Dom for frokost endnu en gang og herefter samme vej som vi kom, sydpå ned til Rudno Polje.

Ruten er ikke specielt krævende, fysisk. Men der er lange passager med klippeblokke som ligger hulter til bulter og vandrestøvler er helt nødvendigt. Når man overnatter i hytterne behøver man kun bære en lille dagtursrygsæk med frokostmadpakke, drikkevand, regntøj, ekstra trøje, en lagenpose til overnatningsstedet og toilet- og førstehjælpsgrej. Der er meget fyldt i weekenderne og det er en god ide at bestille plads i forvejen.

Der er passager hvor man går på gigantiske skrånende grusdynger. Her er vandrestave en god ting.

Det er vigtigt med en god drikkedunk som man kan fylde op i de overnatningshytter man passerer. Der er ikke mange steder i bjergene hvor man kan finde frisk drikkevand.

Man skal regne med at gå 6– 8 timer hver dag. Alt efter hvor meget man jager afsted.

Vandrekort: For eksempel Nationalpark Triglav, 1:35.000 (freytag & berndt)

 

 

Og hvem mine rejsekammerater denne gang?